At gøre sit bedste…

When you try your best but you don’t succeed” – Coldplay, Fix You

Jeg er tilbage efter at have været totalt væk i et godt stykke tid grundet eksaminer og nu kan I glæde jer til en masse indlæg, for jeg har sommerferie! 

For en måneds tid siden ville jeg lave en lækker pastasalta, som den jeg havde fået hjemme ved min mor ugen forinden. Sådan en rigtig lækker instaværdig pastasalat.

pasta
Den instaværdige pastasalat, vi havde lavet ved mutti. Yum!

Lad mig bare lægge ud med at sige, at mit forsøg på den endte i skraldespanden og blev erstattet med en pizza 5 minutter inden pizzeriaet lukkede ((:
Hele salaten var egentlig klar, da jeg besluttede mig for at hælde majs i. Jeg overvejede, om jeg ikke lige skulle putte dem i en skål først, så jeg derefter kunne bestemme, om de var gode nok til salaten. Jeg endte med at tænke “ej, det er ligemeget, de er nok fine; der står jo, de kan holde til 2021.”
Så jeg tilføjede impulsivt en skefuld. Og endnu en, for de så gule og pæne ud. Og endnu en, og endnu en og endnu en, før jeg kunne nå at teste, hvordan de var.
Og så rørte jeg salaten grundigt igennem, for så at smage på majsen. Længe leve impulsivitet, ikk? Eller noget.
I kan nok gætte, at de ikke var gode. De var hårde, ulækre og da jeg ville smage nogen fra bøtten, opdagede jeg en nasty, gele-agtig majsemug (what), der fyldte over halvdelen af dåsen.
Så nu skulle jeg stå og plukke alle majs ud af den store salat, jeg lige havde rørt rundt.
I mellemtiden fandt jeg ud af, at de små kyllingestykker var hårde som sten (“argh, de har nok brug for lidt mere”). Jesus altså, heldet var virkelig med mig. (Ironi kan forekomme) 
Jeg brugte cirka et kvarter på at sortere majs og sten-kylling fra pastasalaten.
Derefter ville jeg pakke det halve iceberg-salathoved væk, for så kunne jeg “lave en ordentlig salat i morgen”. Det var så her, at jeg opdagede, at der kravlede små “dyr” rundt i salaten, og det freakede mig totalt ud; jeg tænkte ikke på at vaske salaten eller noget, den skulle bare ud!
Agurken var også blevet kasseret, for den var flækket og overmoden, selvom jeg lige havde købt den.
Det eneste gode ved den salat var peberfrugten og tomaterne, men jeg var så træt af at stå med hænderne nede i salaten, så jeg smed det hele ud.
Godt, at jeg havde brugt et kvarter på at fjerne hver eneste lille majs fra den, inden jeg smed den ud, ikk? Super nødvendigt.
Det var noget af et nederlag. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, for hvor var det egentlig tragikomisk, at man kunne føle sig så uendeligt håbløs over en freaking pastasalat.

 

I torsdags var jeg til min sidste eksamen i år og har nu endelig sommerferie!!
Velfortjent, hvis nogen skulle spørge. :))
Min første mundtlige eksamen var matematik. Ja, jeg ved det, aaaad. Godt, at jeg bestod, for så er det aldrig mere matematik igen!! Men jeg bestod godt nok også kun lige på et hængende hår og det var den værste eksamen, jeg nogensinde har været til.
Men jeg gjorde mit bedste. Det gjorde jeg virkelig; jeg kunne vitterligt ikke have gjort mere.
For det første trak jeg det værste spørgsmål overhovedet muligt. Hele morgenen havde jeg gået rundt og sagt “bare jeg ikke trækker trigonometri og skal til at forklare sinus eller sådan noget, så dumper jeg virkelig.
Vi havde på forhånd fået en liste over de spørgsmål, vi kunne komme til at trække og de her trigonometri spørgsmål var de eneste, jeg ikke havde skrevet noget ved; for jeg kan for filen ikke finde ud af det.
På samme tid er matematik -for mig- bare det mest ligegyldige i hele verden. Seriøst, hvad skal jeg bruge det til? Nada. Og så hvis jeg endelig skal bruge det, så er det ligesom det, der er opfundet en lommeregner for. Altså, det er det kedeligste, mest irrelevante i verden og hvis jeg ser et mere regnestykke, brækker jeg mig nok.

Fra klokken 8:30 – 10:00 var der gruppeeksamen, hvor alle vi netstuderende blev sat sammen med hinanden i random, fremmede hold. Ingen kender jo nogen der.
Men vi trak procent og statistik, hvilket er en af de emner, jeg faktisk godt kan lide. (Jeg havde set en trekant gennem et andet stykke papir og tænkte NOPE, den tager vi ikke!)
Det gik faktisk super godt og jeg tror også, det er den, der gjorde, så jeg bestod. For den individuelle kunne ikke have gået værre.

Nå, er der nogen, der vil gætte, hvad jeg trak? Jeps. You got it.

34747697_1791869370869116_423508789275131904_n

…..

🙂

Min forberedelsestid var i alt cirka 50 minutter. Nå, men da jeg så kom ind, sagde de, at jeg skulle gå op til tavlen og bare begynde. Jeg stod med mine noter og skrev ting op på tavlen, jeg havde forberedt. Jeg havde spurgt på forhånd, om jeg måtte bruge mine noter og det havde læreren sagt ja til, så jeg havde ikke brugt tid på at memorisere alt det, jeg havde skrevet ned. Da jeg så stod derinde, tog han mine noter fra mig og begyndte at tegne på tavlen og tale et eller andet mærkeligt sprog, der vistnok hedder matematik, men hvad ved jeg?
Deres mærkelige spørgsmål, der ikke gav nogen som helst mening for mig, gjorde mig så stresset, at det eneste jeg kunne gøre var at græde.
Seriøst, jeg begyndte at græde til matematikeksamen, som om, de havde tænkt sig at æde mig.
De prøvede virkelig at få mig til at bruge diverse matematiske udtryk, men jeg var totalt væk, kunne kun tænke på, hvor uretfærdigt og nedladende det her var.
Til sidst gav de op og sagde, at vi ikke havde mere tid (det havde vi). Så gik jeg grædende ud på gangen, hvor jeg stod og ventede, imens jeg tørrede mascara væk fra mine kinder, ugh, det var så akavet.
Da jeg kom ind igen, sagde de, at jeg havde fået 02, hvilket mirakuløst nok betød, at jeg havde bestået? Det havde jeg helt ærligt ikke regnet med, for hold nu kæft, hvor gik det dårligt.
Derefter begyndte de at sige alt det der pis, lærere siger efter en eksamen, som man ikke kan bruge til en skid.
Argh, det var et lille 02 og du bestod kun, fordi vi tog dine noter og jeg ville gerne have haft, at du havde sagt det her og vist det der, og så skulle du også have..” Undskyld mig, men hvad filan skal jeg bruge det til?? Jeg skal aldrig i mit liv have matematik igen og det, I står og siger, kunne jeg vitterligt ikke være mere ligeglad med, selv hvis jeg prøvede. Alt, I siger efter karakteren, er så ligegyldigt.
Jeg skulle bare bestå, og det gjorde jeg.

Da jeg kom ud, fandt jeg endnu engang mig selv i sådan en græde vs. grine situation, for hvor var det latterligt, at jeg var begyndt at græde – det grinede jeg over. Og så græd jeg, fordi jeg havde følt mig så presset derinde og øv, hvor var det pinligt – men jeg skal jo aldrig se dem igen, så det kan da være ligegyldigt.
Så gik jeg ned i deres kælder, (hvor toiletterne befinder sig) forbi en meget forvirret vicevært (hvad glor du på, gamle mand?) og så ind på handicaptoilettet, min gode ven.
Jeg var lettet over at have bestået, for ellers skulle jeg have taget matematik igen, og HAHAHAHAHA, det kommer aldrig til at ske.

Jeg gjorde mit bedste og det var godt nok. Jeg gjorde dét, der skulle til for at bestå.
Så kan jeg da være fuldstændig ligeglad med det andet.

Den “jeg gjorde mit bedste”-attitude kan virkelig hjælpe dig.
Istedet for straks at tænke “fuck, jeg er så skide dårlig til alting, hvorfor lykkes intet?” (hvilket er den tanke, de fleste får, når de dumper en eksamen eller laver en dårlig pastasalat, især hvis deres hjerne bliver oversvømmet af angst)
Siden jeg begyndte at forholde mig sådan omkring mine karakterer, har det formindsket min angst og stress omkring eksaminer. MARKANT formindsket.
Det eneste jeg går efter nu, er at sige en lille smule klogt, så jeg i det mindste består. Hvis jeg så faktisk ved noget om det, jeg trækker, er det jo bare en win-win.
Jeg har ikke brug for andet end at bestå. Og den eneste grund til at jeg skal bestå, er, at så får jeg mine penge tilbage. (Net-fag koster 450,- pr. stk. og de er lige blevet hævet til 550,- (hvilket er fuldstændigt sindssygt og urealistisk at bede om fra studerende) Først når man har taget en fuld HF, får man pengene refunderet.)

Det er ikke livsnødvendigt at få gode karakterer. Karakterer definerer dig ikke.
Du er ikke din karakter – og din succes afhænger ikke af dem.
DU er herre over din egen success. De fleste multimillionærer i dag droppede ud af college eller klarede sig dårligt i skolen.
Hvis du er dumpet i tysk behøver det ikke betyde, at du bliver en dårlig tandlæge. Og hvis du har dumpet i matematik, kan du sagtens være en god pædagog alligevel.
Eksaminer er så latterlige. Det er et enkelt lille øjebliksbillede, der bliver sat på et stykke papir for at prøve at identificere dig.
“Så og så smart er han/hun.” Det er så dumt. Det har alt at gøre med, hvad man trækker og hvad man interesserer sig for.

Da jeg var til historie eksamen (hvor jeg også fik 02, fordi jeg anede absolutely nada om det emne, jeg fik), hørte jeg en pige sige; “Alt over 02 er jo bare pynt.”
Og åh, det ramte mit hjerte så dybt – jeg har aldrig relateret til noget på sådan et level før, haha.
Men hey, jeg fik 10 i religion B og 7 i samfundsfag B, (OG 7 I SKRIFTLIG MATEMATIK?!) så der fik jeg da rigeligt pynt på, og mit gennemsnit ligger på 7,something – jeg er nu godt tilfreds med mine pyntefag.
Heldigvis var 02 kun i de fag, jeg virkelig ikke interesserer mig for og så kan man jo se, hvor stor en faktor, det faktisk spiller.

Og så vil jeg også lige tilføje, at jeg har lavet tre skidegode pastasalater efter den mislykkede én, så HA, den fik mig ikke ned med nakken!
Hvilket minder mig om dette citat; “At give op på dit mål pga. én forhindring, er det samme som at punktere dine andre tre dæk, fordi ét er blevet fladt.” 

Nå, men min pointe er, at det er din indsats, der virkelig tæller.
Hvis du har gjort dit bedste, har du gjort det godt nok. Og hvis du oprigtigt føler, at du har fejlet, på trods af, at du har gjort dit bedste, var det måske bare ikke lige “meant to be”.
Du er nødt til at have en grundlæggende tro om, at du er god nok, som du er.
For det ér du.

“Du skal ikke sammenligne dit kapitel 1 med en andens kapitel 20 – følg din egen sti, skriv din egen historie og aldrig giv op på dig selv.”

At være succesfuld behøver ikke nødvendigvis at betyde “alt det, du har opnået” – sommetider er succes alt det, du er overkommet. Tænk på, hvor langt du er kommet i livet. Hvor meget, du har været igennem.

Det er meget og du burde være stolt.♥