Baby on board! ♥

Vi skal have en BABY!!

Jep, det er rigtigt! En lille babygirl joiner vores familie i slutningen af maj og vi er SÅ uendeligt lykkelige! Vi skal være forældre!! For real!! ♥♥
Der er sket så mange ting, siden jeg sidst har skrevet noget her (det er trods alt også et halvt år siden… ups) og jeg har ville lave såå mange indlæg her, men for at forstå mine kommende indlæg, er det nok også lidt vigtigt med lidt ”backstory”, så here you go…

Den 25. september 2018 vågnede jeg med en frygtelig kvalme. Moster Mens var 3 dage forsinket, men jeg havde ikke i tankerne at tage en graviditetstest, for jeg magtede ikke flere negative resultater.
Vi havde prøvet at blive gravide siden vi aftalte, at vi var parate, tilbage i slutningen af marts. 5 cyklusser med talløse ægløsningstests og negative graviditetstests. Sommetider ville jeg stirre mig blind på de negative tests og bilde mig selv ind, at der altså var en mere streg, bare meget utydelig, men jeg skulle nok teste igen i morgen, for ”det var nok for tidligt at teste positiv, men den her cyklus var jeg altså gravid!”
Det troede jeg hver cyklus. Jeg bildte mig alle mulige symptomer ind, skrev dem ind i min fertilitets-tracking app Clue, der lavede en nogenlunde beregning på, hvor stor sandsynlighed der var for at blive gravid på den og den dag.

I maj ’18 gik jeg 10 dage over tid – det var de mest stressende uger nogensinde. Det viste sig at være en kemisk graviditet, hvilket faktisk er det, størstedelen af alle graviditeter ender med, før folk overhovedet ved, de er gravide. Mange, der ikke prøver at blive gravide, lægger slet ikke mærke til noget og tror bare, det er en forsinket menstruation. Jeg blødte så voldsomt i så mange dage – og det var et smertehelvede uden lige.
Efter det var jeg sikker på, at jeg bare ikke havde held nok i livet til at blive mor. Det lå nok bare ikke i mine kort og det gjorde så ondt at tænke på, men jeg tænkte, at det måtte jeg altså til at indse – jeg kunne garanteret ikke engang blive gravid. Men så kunne vi vel altid adoptere.

Det er så dumt – folk, der har prøvet i 2 cyklusser uden at blive gravide begynder at miste tålmodigheden og tror, at de slet ikke er fertile. 2 cyklusser. Det er alt for tidligt at blive utålmodig!
Nogle par prøver i 5 år, før de bliver gravide – der har man af god grund ret til at være utålmodig. Mange af de par har været igennem så mange fertilitetsbehandlinger og de har al ret til at himle med øjnene, når et par, der har været i gang i 2 måneder tror, at det er nok fordi, de ikke kan blive gravide.
Det tager gennemsnitligt et sundt par et år, før de bliver gravide. Nogle rammer i første forsøg, andre gør det – irriterende nok for os, der prøver – ved et ”uheld” (“ups, jeg faldt lige over en bunke sæd“), mens det tager andre flere år. Det er ikke et helt retfærdigt system, synes jeg. Man burde kunne blive gravid, lige når man beslutter sig for, at det vil man gerne – men sådan foregår det åbenbart ikke.

De kommende cyklusser var der altid et eller andet i vejen omkring ægløsning; enten var jeg til eksamen, på ferie, eller også var Michael på arbejde. Jeg havde egentlig givet lidt op og foreslog, om vi ikke bare skulle lade være med at prøve, for der sker alligevel ikke noget. Michael sagde, at hvis vi lod være med at prøve, skete der i hvert fald slet ikke noget, så det var dog et fjollet forslag. Og ja, det havde han jo ret i.
Vi havde hele tiden vidst, at timingen måske ikke lige var den bedste, for Michael havde fået indkaldelse til forsvarets dag, havde trukket frinummer og derefter meldt sig til beredskabsstyrelsen, som han skulle afsted til den 4. marts 2019 – i 9 måneder! (Han har dog fået det udsat nu pga. baby) Så vi vidste godt, at enten ville han være væk hele graviditeten eller kun være der i weekender efter fødslen. Men vi ville ikke stoppe med at forsøge – for vi kunne jo aldrig vide, hvornår det ville ske. Og ligegyldigt hvad, skulle vi nok finde en løsning til den tid.

Vi skrev os op til en masse lejligheder i Holstebro – for Thisted er tættere på Holstebro end Hjørring og jeg ville gerne være tæt på min familie, især i den tid, hvor Michael skulle være væk. Vi fik tilbudt en masse og sagde også ja til en del bare for at vise, at vi var interesserede – vi havde ikke rigtigt regnet med at få noget.

Dagen

Som sagt vågnede jeg den 25. september med en underlig kvalme. Jeg sagde til Michael, at jeg havde kvalme og han grinede lidt og sagde ”det er jo dét, jeg siger – du er gravid.”
Jeg fnøs og rystede på hovedet. ”I wish,” mumlede jeg.
Jeg gik ud på badeværelset for at tisse. Jeg sad lidt og kiggede på alle de graviditetstests, der lå i skabet og jeg rystede på hovedet. I sidste øjeblik hev jeg alligevel én frem, for hvorfor ikke? I løbet af det sidste halve år var jeg blevet besat af at tisse på pinde – bogstaveligt talt. Jeg havde tisset på så mange pinde (med pinde mener jeg graviditetstests, men det ved I vel godt, ikk?) i håbet om at se to streger, men jeg vidste altid, at de ville komme tilbage negative. Og så kunne jeg græde lidt over det hver gang.

Tip: Hvis du har brug for at græde, så tis på en pind (hvilken som helst pind) og vent, til der ikke kommer nogen steger frem. Så græder du helt automatisk. Om det er af sorg eller glæde må jo så være op til dig selv.

Så jeg fandt mig selv tissende på en af de hersens pinde endnu engang, på den her – åbenbart – livsændrende tirsdag morgen. Jeg følte mig så uendeligt latterlig, for jeg vidste udmærket godt, at den ville komme tilbage negativ. Og så kunne jeg græde lidt over det og gemme resten af pindene til næste cyklus, for jeg var som sagt blevet besat af at tisse på pinde. Little did I know, at alle de pinde i skabet ikke engang ville holde en uge mere…

Efter jeg havde tisset på pinden, puttede jeg låg på den og lagde den fra mig – ja, det er en pind med låg på. Fancy pind. Jeg åbnede min Clue app og begyndte at skrive ned, hvordan jeg havde haft det i de sidste par dage. Jeg havde holdt mig væk fra appen i flere uger, fordi jeg var bange for, at hvis jeg skrev symptomer ned, ville jeg sikkert bare ende med ikke at blive gravid. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg troede åbenbart, at hvis jeg skrev ind i appen, at i dag havde jeg haft ømme bryster – så ville moder jord grine højt og ondt og gøre, at jeg ikke blev gravid den måned. Og så ville Mo(n)ster Mens 100% dukke op og ødelægge alles drømme. Min OCD og angst har virkelig været slem og stressende op til den positive test.

At prøve at blive gravid, mens man er påvirket på høj promille af angst og OCD – det er en ulækker cocktail, for at være ærlig. Jeg ved, der er mange bekymringer som kommende forældre og ikke mindst efter barnet er født. Men wow, der er mange.
Min OCD ville i tiden op til den positive test decideret styre min hverdag og sige, at hvis jeg ikke gjorde det og det, ville jeg aldrig kunne blive gravid. Hvis jeg gjorde dét, ville jeg blive gravid og hvis jeg lod være, skulle jeg slet ikke regne med at blive gravid. Min OCD gik ligesom efter min største frygt og mit højeste ønske. Det var ondt. Det gjorde ondt. Og hvis min OCD havde været en person, havde jeg uden tøven klappet den så hårdt i fjæset, at den var faldet ned af trappen og havde brækket alle de ulækre knogler i dens usle krop.

Sommetider er det en positiv slags OCD – eller jeg ved ikke, om man kalder det OCD eller bare at være godtroende. Men i slutningen af august havde jeg taget sådan en hurtig test inde på Facebook med titlen ”hvordan bliver september for dig?” Jeg klikkede ”connect to Facebook” og så autogenerer den en eller anden besked – og det er sikkert ligesom stjernetegn og horoskoper osv., at ligegyldigt hvad der kommer til at stå, kan man relatere til det på en måde. Men den her gang snakkede det bare til mig på en anden måde.
Der stod; ”Der vil trille mange tårer ned ad dine kinder i september. Men det bliver glædestårer – noget, du har ventet på længe, sker endelig. September bliver et vendepunkt i dit liv.”
Jeg ved ikke hvorfor, men det har været et slags tegn for mig. Ligesom da vi omkring ægløsning så en kæmpe regnbue udenfor.
I ved, efter regn kommer altid en regnbue… vi har haft vores mængde regn og nu er det altså på tide, at vi får vores regnbue. Vores lille regnbuebaby. ♥

Jeg havde skrevet symptomerne ind på appen, for jeg vidste jo godt, at testen ville være negativ, men jeg havde brug for noget at lave, mens testen blev negativ. Jeg skævede op imod testen og var klar til at himle med øjnene, knække den midtover og kaste den i skraldespanden, da jeg så noget, jeg ikke havde set før.
Var dét… en mere streg? Nej, det kunne det ikke være. Tiden stod stille i et stykke tid, mens jeg samlede testen op – og hvis min kæbe ikke havde siddet fast til mit hoved pga. huden, var den helt sikkert røget i toilettet. (Eller i hvert fald ned på mine lår)
Mine øjne har aldrig været så åbne og det samme med min mund.
Der var TO STREGER?!! WHAT?! Jeg kunne slet ikke tro det. Skete det her faktisk?! Jeg tog et billede af testen, tastede rystende ind i appen, at jeg lige havde taget en positiv graviditetstest og den sagde tillykke og spurgte, om jeg ville slå graviditets-tilstand til – ØH, JA TAK!!! Den foreslog, at jeg downloadede deres graviditetsapp, og det gjorde jeg med det samme. Jeg rystede og græd og kunne slet ikke kontrollere mig selv. Der gik nok 5 minutter, hvor det eneste jeg gjorde, var at sidde på toilettet og ryste og græde af glæde. Hvor var det mega vildt og SÅ overdrevet surrealistisk!!

Jeg brugte et godt stykke tid på at sidde der og ryste og græde og smile helt ukontrollerbart, mens jeg funderede over, hvordan jeg skulle overbringe den gode nyhed til den kommende far, the love of my life.
Jeg havde ventet måneder på at få lov til at fortælle ham det og havde alle mulige planer inde i hovedet, men det var som om, det først blev til virkelighed, da jeg stod med testen i hånden. Og helt ærligt, var jeg så ligeglad med, hvor fint og fancy nyheden blev fortalt – han skulle bare vide det, nu!! Jeg havde planer om, at jeg nok ville få den positive test, imens han var på arbejde, og at jeg så kunne lægge alt muligt frem som en baby-surprise, til når han kom hjem. Flere måneder forinden havde jeg købt små bodies, sko etc. fra Wish og også et krus med teksten ”Promoted to daddy ♥”.
Det hele var bare så surrealistisk og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fortælle ham det. Tænk, at det her rent faktisk skete!! For os!!!
Jeg fik bevæget min rystende krop ud fra badeværelset, fandt en body frem fra mit lille hemmelige Baby-Wish lager, listede mig forbi soveværelset og hen til ovnen, hvor jeg puttede bodyen og den positive test.
På bodyen stod der ”Player 3 has entered the game”(så cute!!) og det så sådan ud;

Jeg fik hevet Michael ud af sengen – det var som sagt morgen, og han lå og spillede mobilspil. Det var den 25. september og præcis en måned efter hans fødselsdag, så jeg sagde til ham, at jeg havde en sen fødselsdagsgave til ham og at han skulle skynde sig at komme og se.
Min stemme skælvede og jeg gik rystende efter ham ud i køkkenet, hvor bodyen lå på ovnen med den positive test ovenpå. Det største smil bredte sig på hans læber og han kiggede overrasket på mig.
”Er du gravid?” spurgte han.
”Ja!!” Jeg tog hænderne op til ansigtet for at prøve at kontrollere mit smil. ”Jeg har lige taget testen og den var positiv, og det havde jeg virkelig ikke regnet med, men den er positiv!!”
”Åh, det er fantastisk!!” Han smilede stort og gav mig en kæmpe krammer – vi stod i den krammer længe.

Efter nyheden var blevet overbragt, ringede jeg til lægen – jeg fik en tid en måned væk. En måned!! Jeg havde ventet på den her to-stregede pind i et halvt år og nu skulle jeg vente en hel måned for at se en læge?!
Jeg havde nok været lidt for naiv og optimistisk, da jeg troede, de ville se en dagen efter til en terminsbestemmende scanning, hjertelyd, samtale, you name it, men siden jeg vidste præcis, hvornår min sidste menstruation var, hvor lang den var osv., var det ikke nødvendigt. Pis, mand.
Hvad skulle jeg foretage mig i en hel måned?!
Google. Google var, hvad jeg skulle foretage mig i en hel måned.

♥ ♥ ♥ To be continued…