Det her opslag skulle egentlig have været ude for 2 uger siden, men sådan blev det altså ikke lige – den første del her er skrevet den 29. april;
Michael kom som sagt i tidligere opslag hjem i torsdags og var hjemme helt indtil mandag – det var virkelig skønt at have ham hjemme og være vores hele lille familie igen 
Jessica var så begejstret og snakkede løs og det var så sødt – altså, hun er bare virkelig sød og så har hun den sødeste stemme, så man prøver hele tiden at starte “samtaler” med hende for at høre hende sige babababa boar bwah bwah dada gakgak mamam prrrrr praaa og så hendes grin, ÅHHH jeg smelter, hvor har vi altså været uendeligt heldige 
Ved ikke, om jeg har sagt, at hun har fået gynge på altanen (tidlig fødselsdagsgave fra bedsterne) og hun kalder gyngen gangang og kan seriøst bruge hele dagen derude, haha. Hun elsker den gynge!
Nå, men altså efter ikke at have set hinanden i 5 uger, udover på FaceTime engang imellem, havde Michael og jeg virkelig også behov for at pleje vores forhold – bare lige være os to, snakke alt igennem, spille sammen og spise ordentligt lækker mad! (Vi fik wagyubøffer fredag aften, shit, det var lækkert)
Fra fredag eftermiddag til lørdag middag var Jessica ved bedste og bedstefar – Michaels forældre.
Vi er virkelig heldige, at vi har sådan nogen fantastiske familier og så mange mennesker, der holder så meget af vores barn! Hun er ikke et sekund i tvivl om, at hun er elsket Og hun er så menneskeglad og lattermild! Haha, jeg bliver helt grebet af stemningen, når jeg skriver om hende, ih hvor jeg elsker hende.
Men altså; det er første gang, jeg har undværet hende så længe og det føltes virkelig underligt at køre derfra uden hende! Vi vinkede i årevis (sådan cirka) og jeg kunne slet ikke tage mine øjne af hende.. jeg har et princip med, at jeg ikke vil kigge væk fra hende, før hun kigger væk fra mig, ellers føler jeg mig ond. Lol.
Jeg troede egentlig, jeg ville være mere nervøs – men det viser vel bare, hvor trygge vi er ved, at hun er hos dem. Det var en rar følelse og jeg vidste, hun hyggede sig og så kunne jeg naturligvis også lettere slappe af.
Det gik super godt og jeg sov så godt. Det var godt nok længe siden, jeg havde sovet indtil jeg ikke kunne sove mere, haha.
Jessica har aldrig sovet så meget om dagen, men hun sover til gengæld godt om natten nu – cirka 12 timer hver nat. Så det er i hvert fald ikke hendes skyld, jeg ikke sover nok.
11. maj
I nat har hun igen sovet ved dem og hun har sådan nydt det!
Vi har også virkelig hygget os og nydt at være dovne haha, og det skal man altså ikke skamme sig over at sige.
Man må gerne nyde en “barnefri” dag, hvor man bare kan dovne den max af, gå sent i seng og stå sent op.
Jeg føler, at mange synes, det er underligt at få sit barn passet, selvom “man jo ikke skal noget” – ingen skal føle skam eller skyld over at få sit barn passet.
Det er virkelig en gave, at vi har så mange stærke personer omkring os, der kan give Jessica lidt andre oplevelser – det var endda dem, der spurgte, om Jessica ikke havde lyst til at komme på besøg og overnatte hos dem. Og hun elsker at være sammen med dem, de elsker at være sammen med hende – og man kan vel altid bruge en dovnedag.
Så det er jo en win-win-win.
Michael og jeg spillede Minecraft sammen hele dagen med vores altid gode veninde Maj, mens vi snakkede i flere timer på Discord – det var så hyggeligt!
(psssst Maj sagde, jeg skulle skrive det, men det havde jeg nok også gjort alligevel)
Vi gik mega sent i seng og stod mega sent op – nu vil jeg rydde lidt op i Jessicas tøj og bage en brownie (har slet ikke bagt en brownie hver dag 3 dage i træk…) og så vil vi vente på, at bedste og bedstefar kommer med Jessica ♥ De bliver også til aftensmad – vi skal have tarteletter, mums. Hvem kan modstå tarteletter?
Og ja, selvfølgelig med kødboller – I ved seriøst ikke, hvad I går glip af.
Nårh ja, det har jeg da slet ikke nævnt – Michael er kommet hjem! ♥
Han har haft ondt i ryggen og gået til fys med det et par måneder. Der er ikke sket nogen bedring, så han er sendt hjem på sygeorlov indtil videre. Han skal snakke med kasernelægen igen om nogen uger, tror vi, og så bliver han med 99% chance sendt hjem for good. Det er så dejligt at have ham hjemme og endelig være os igen! Jeg havde næsten glemt, hvor dejligt det er at være to forældre.
Vi er så glade og det går bare skide godt. Min angst og OCD er blevet væsentligt mindre slemt siden han er kommet hjem og jeg føler mig fuld af overskud.
Det er lidt som om, vores forhold lige har fået et par ekstra lag kærlighed af alt det her og vi elsker bare hinanden ekstra meget. Alle tre.
Min dejlige, lille familie. ♥
Life á la Thildt 